Dag 1, 25. marts, fredag
Så kom endelig den meget længe ventet tur til Galapagos.
Aftenen før havde Quito-folkene planlagt at tage i byen, men dersværre blev det ikke til noget. Men jeg fik da pakket min kuffert og så gik jeg ellers i seng.
Næste morgen gik min alarm ikke af. Så da jeg vågnede af mig selv havde jeg en halv time til at vi skulle af sted mod lufthavnen.
Min host-mor kørte mig til lufthavnen og det var super fedt at se alle udvekslingsstudenterne igen. Udvekslingsstudenterne i Ecuador var delt op i 3 grupper, og alle os fra Quito og nærmeste omegn var sammen.
Vi kom ombord på flyet, og så var vi af sted.
Turen i fly var omkring 3 timer, og endelig ankommer vi til Galapagos. Lufthavnen der er nærmest et stort træskur. Der er ikke noget som helst sikkerhedshegn og der er ikke engang glas i vinduerne mellem ventesalen og startbanerne. Og det var meget rat, for nøj hvor var det varmt! Vi havde rejst fra quito hvor det er temelig koldt, så vi var alle i lange bukser og havde vors frakker med os, men så snart vi fik chancen blev der nu hurtig skiftet.
Lufthavnen ligger på dens egen lille ø, og fra lufthavnsøren og over til den store ø Santa Cruz, hvor vores hotel var, tog vi en lille båd overfart. Allerede der var dyrelivet fantastisk. I vandet lige omkring båden så vi bade sæler, kraber, pelikaner m.m. Udover os udvekslingsstudenter var der måske 10 andre turister med på båden. To af dem var et dansk par. Så lille verden er :)
Da vi kom til Santa Cruz, der, så vidt jeg husker, er den anden største, og den mest befolket ø, havde vi en 40 minuters bustur til vores hotel. Hotelet lå i byen Puerto Ayora, der var en sød lile by havneby, md massere af turister.
På hotelet fik vi en frokost der blandt andet bestod af ceviche der er en typisk ecuadoriansk ret der båstår af rejer marrineret i en suppe af limejuice, der serveres kold.
Bagefter gik vi en tur til den verdensberømte Charles Darwin station hvor de tager sig af de forskellige skildpadder, sørger for at de avler sig, og forsker i øerne og dyrelivet. Det er også her hvor Ensomme George, der er den sidste skildpadde af sin art, bor. Han gemte sig desværre da vi var forbi, men vi så massere af andre kæmpe skildpadder. Når man ser dem kommer man til at tænke på dinosaurer, p.g.a. deres hoveder og hele deres udseende og væsen.
På vej tilbage til hotellet lagde vi vejen forbi en dejlig strand og efter afensmaden var vi fri til at gøre som vi ville. Denne tur var helt anderledes end de to andre ture fordi Rotary rent faktisk lod os gå rundt alene om aftenen. Sikekrt også fordi at øerne er forholdsvis sikre , men f.eks. da vi var på stranden, på den første tur, kunne vi ikke gå 100 meter ned af stranden i fuldt dagslys, uden at Rotary kaldte os tilbage.
Vi gik rundt i byen og besøgte alle de sædvanlige turistbutiikker og det lokale handværksmarked. Og så spiste vi selvfølgelig en masse is.
Tilbage på hotellet spillede vi kort. Der er et ecuadoriansk kortspil kaldet 40, der går ud på at samle 40 point og som alle her spiller. Det er også et af de kortspil som udveksingsstudenter altid spiller, og der findes ikke en udvekslingsstudent der ikke har et kortspil i sin taske. Da det blev omkring midnat gik vi i seng.
Dag 2, 26. marts, lørdag
Vi havde morgenmad på hotellet hver mogen klokken 7, så 6:30 ringede alarmen og vi gjorde os ellers klar til dagen. Det hed altid badetøj på under tøjet, og altid rigtig meget solcreme.
Vi var delt ind i tre grupper og denne morgen tog min gruppe til et sted der hedder Las Grietas. Las Grietas er en dyb sprække i klippen, med vand i. Væggene over vandet er de fleste steder over 20 meter, og sprækken er ikke mere end 8-10 meter bred på de bredeste steder. Med et par svømmebriller på kan man de fleste steder ikke engang se bunden, selvom vandet er så klart at man kunne se mindst 10-20 meter ned. Vandet er en blanding af ferskvand der siver ned gennem jorden fra de højere dele af øen, og saltvand der træker op gennem jorden fra havet. De fisk der levede der var for evigt spærret inde i det lange klippebassin som sprækken egentlig var. Vandet var helt fantastisk. Klart og køligt. Mig og en af mine gode venner fra USA der hedder Alex gik på ”opdagelse”. Flere steder var sprækken delt op i flere bassiner p.g.a. klippebolkke, men vi fik arbejdet os vej hele vejen ned til enden. Vi klatrede også op ad klippevæggene, fandt huler, kiggede på fisk, og bare nød det.
For at komme til og fra Las Grieas havde vi omkring en halv times gåtur. Flere steder langs denne tur kunne man tydeligt se eftervirkninger fra Tsunamien der ramte Japans kyst ca. 2 uger før, og som også havde ramt Galapagos. Der var en stenmur der var blevet skyllet helt væk, og en saltmine der normalt var næsten tør, men som var blevet fyldt op med vand.
Efter frokost på hotellet brugte vi eftermiddagen på at tage til en anden Ø. Santa Fe, hed øen, og det var en bådtur på ca. 1½ time. Der så vi de berømte blåfodede fugle, vi så tonsvis af sæler, fisk, og en enkelt delfin i horisonten.
Båden blev lagt for anker, vi lejede alle snorklingudstyr for 2.5 dollar og så tog vi ud at snorkle. Der var mange rigtig flotte fisk, og jeg så også to rokker. Hovedattraktionen der var dog skildpadderne. Føsrt kunne ingen finde nogen, men endelig så jeg en enkelt skildpadde. Jeg fulgte efter den indtil den forsvandt, og pludselig var jeg ude på meget dybere vand, hvor ingen andre snorklede. Det var jeg dog glad for. For åbenbart var det her alle skildpadderne var. Jeg så omkring 20-30 skildpadder mens jeg lå derude, og de blev ved med at komme. Nogle af dem små, men en enkelt rigtig stor.
Da jeg havde snorklet i omkring 2 timer, svømmede jeg tilbage til båden, hvor vi fik cola og kiks, og så satte vi ellers kursen tilbage mod Santa Cruz.
Den aften var der et arrengement i byen hvor Miss Ecuador, der i år er fra Galapagos, talte, og en af udvekslingsstudenterne var også oppe at tale. Og senere spillede vi mere kort og sad ellers bare omkring og hyggede os.
Dag 3, 27. marts, søndag
Denne dag havde min gruppe en heldagstur til en anden ø, Floreana. Det var en to timers bådtur derhen, og da vi ankom blev vi sat på en chiva (en bus uden sider og hvor man også kan side på taget) der kørte os til øens højeste punkt. Her fortalte vores guide os om øernes historie og om piraterne der engang boede der. Vi så også gamle pirathuler, og skildpadder i seminaturlige forhold.
Vi spiste fokost på en lille restaurant på øen, hvorefter vi gik til den sorte strand. Sandet var helt sort, fordi det var knuste lavasten, og heldigvis var det oveskyet, for vores guide fortalte os at i solen kunne sandet lynhurtigt blive 40 grader varmt. På strande så vi rigtig mange krapper og lizzards (kæmpe, firbenlignede dyr)
Senere tog vi ud og snorkle igen, denne gang på lavt vand. Her så vi igen et par store skildpadder, men denne gang lå de på bunden og slappede af. Der var også masser af fisk, og på bunden groede sjove planter. Der var også et sykke strand der, men vores guide fortalte os at vi ikke skulle gå på land, for det var hjemsted for en arig hansøløve, der ville angribe os.
Derefter tog vi tilbage til vores hotel, og brugte aftene på den sædvandlige afslapning.
Dag 4, 28 marts, mandag
Denne morgen tog vi til en af Galapagos smukkeste strande, Tortuga bay, hvor vi svømmede og byggede sandslotte. Det var en ca. 3 kilometer gåtur hver vej.
Om eftermiddagen besøgte vi lavatunneler, tunneler lavet da den varme lava flød gennem dem da øerne blev skabt, og vi gik omkring en killometer gennem disse tuneler.
Om aftenen havde vi vores sidste aften på øerne, og Rotary havde arrangeret aftenen på et hostel/gård. Tiden før aftensmaden brugte vi i poolen, på græsplænen på udkig efter skildpadder, på at nyde udsigten, og på at ride på de to heste som de havde sadlet op til os. Så fik vi en lækker aftensmad, og derefter kårede vi turens konge og dronning. Efter det var der dans lige indtil Rotary sendte os tilbage til hotelet igen.
Dag 5, 29 marts, tirsdag
Denne morgen var vi omkring 10 personer der stod op klokken 5:30 for at tage tilbage til stranden en sidste gang. Vi var en smule sendt på den, så vi løb de første omkring 2 kilometer, for at kunne være i et udkigstårn da solen stod op. Det var en rigtig flot solopgang, og derefter gik vi resten af vejen til stranden. Der badede vi en halv times tid før vi blev nødt til at skynde os at gå de 3 kilometer tilbage igen, til hotelet. Her spiste vi en hurtig morgenmad, pakkede vores kufferter og så var det ellers afgang.
På vejen til lufthavnen besøgte vi et par kæmpe kratere. De var oprindelig kæmpe underjordiske huller, der var fyldte med lava, før lavaen blev skudt ud, og dannede øerne. Med tiden var loftet over dem faldet sammen, så de nu kunne ses fra ovefladen som kæmpe kratere.
Derefter var det afgang til lufthavnen hvor vi checkede ind, og så forlod vi ellers de fantastiske øer.
Omkring klokken 14:00 ankom vi meget trætte tilbage til Quito.
Alt i alt var det en fantastisk tur, de slet ikke kan beskrives i tekst, men simpelthen skal opleves selv. Før man tager af sted tænker man: Kan det virkelig være så fantastisk? Det er sikkert flot ja, men normal reklame overdrivelse. Men nej, det er rent faktisk så fantastisk, og med et dyreliv så fantatisk, som alle siger. Helt sikkert turen værd!
En god portion af mine billeder fra turen liggger i et album online. Bare følg linket i højre side.
Her er et billed af øerne:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar