CAS-tur til amazonen

Her kommer et indlæg i dagbogsform om min tur til amazonen:
På min skole går jeg i IB-klassen. Det vil sige den internationale klasse. I IB-klasserne er der et fag der hedder CAS. Creatividad, acción y servicio. En del af faget består i af arrengere og stå for et hjælpeprojekt. Vi skulle bygge et børnecenter, i en lille landsby inde i amazonjunglen.
(Forresten så har jeg lavet nogle offentlige link til mine fotoalbums på facebook som alle kan se. Linkene er ude i højre side. Så er jeg fri for at ligge for mange billeder ind her, da det går utroligt langsomt, og ikke virker halvdelen af gangene.)

Vi skulle af sted mandag morgen, 29. november, klokken 5. Søndag aften kom Noel og Kelly (de to andre udvekslingsstudenter i min klasse) over til mit hus, hvor de sov om natten så vi sammen kunne tage til skolen, hvor vi skulle med skolens bus.
Mig og Kelly bagte bananbrød til busturen, og vi endte alle med at gå temmelig sent i seng. Den morgen havde jeg også taget min første malariapille. Området vi skulle være i har en temmelig høj malariarisiko så det var nødvendigt.

Mandag, 29. november:
Mandag morgen stod vi op klokken 4 for at spise en hurtig gang morgenmad før min hostfar kørte os til skolen. Alle vores tasker blev læsset på taget af vores gamle skolebus og vi fandt vores sæder. Klokken 5:50 kørte vi og så stod den ellers på en meget lang, skrumplende bustur, i en bus lavet til ecuadorianere. Sæderne i bussen var så små, at når jeg sad i sædet, så stødte mine knæ på sædet foran, og de puder der er ud for ørene i en normal bus, sad i mine skuldre.
Det fungeret dog fint. Kelly og jeg spiste bananbrød og popcorn og så film på hendes ipod.
Da vi havde kørt omkring 2 timer holdte vi ind for at få morgenmad. Først nu var vi kommet helt ud af byen, og nu så jeg endelig noget ordentlig natur igen. Det har jeg godt nok savnet i Quito!
Vi spiste morgenmad i en lille landevejs”resturant”, og jeg følte at vi var i de østrigske alper en sommerdag. Der var bjerge med græssende køer og det hele var grønt.
Derefter kørte vi videre til byen Coca, der ligger langs floden Rio Coca, en stor flod i amazonjunglen. Undervejs var der en helt fantastisk natur, med smukke bjerge og vandfald. Da vi endelig nåede til Coca havde vi kørt i 7 timer (og her er pauserne fratrukket). Vi var nu 300 km fra Quito.
I Coca spiste vi frokost og havde noget fritid, fordi der skulle købes de sidste ting som vi skulle bruge til at bygge børnecenteret.
I Coca var der et par vilde aber i træerne. En af dem var meget tam, og den kom og stjal vandflasker og sådan nogle ting. Den stjal en flaske med låg på, på et tidspunkt, og den fik selv skruet låget af, og den brugte begge hænder til at drikke af flasken, nøjagtig som et menneske.
Omkrigng klokken 5 kørte vi det sidste stykke. Det var ca. 2 timers kørsel på en bumpende jordvej, og nu kunne man virkelig så at vi var i regnskoven. Der sivede vand ned af alle de små klippesider langs vejen, og vi så både tarzan-linianer, palmer og bambus.
Da vi kom frem til landsbyen, Chamanal, var det mørkt. Pigerne havde et skørt blå hus at sove i og drenge sov i et andet hus. Vi er 17 piger i klassen og vi havde 2 værelser med 3 senge i tilsammen. Værelserne var dog så varme at alle, undtagen nogle få, hurtigt besluttede at i stedet for at sove i værelserne ovenpå, så tog vi madrasserne ned på gulvet nedenunder. Flere af pigerne havde selv medbragt luftmadrasser så med 2-3 piger på hver madras havde vi alle et sted at sove. Rummet vi sov i havde vinduer stort set hele vejen rundt. Eller nærmere vindueshuller. Jeg talte på et tidspunkt vinduerne, men jeg har glemt tallet. Men der var omkring 60 vindueshuller, og glas i omkring 2 af dem. Og jeg tror aldrig jeg har set et rum med så mange insekter i. Vi satte vores myggenet op. Kelly og jeg sov på samme madras, men vi havde kun et myggenet lavet for en baby. Det kunne dække begge vores hoveder, men det nærmere lå hen over vores hoveder så det var ikke optimalt.
Vi fik en gang aftensmad, der var super lækker. Jeg må sige at den mad de lavede til 30 personer, i et lille firkantet rum, bygget af bare betonsten, men et gaskomfur og ikke meget andet, smagte noget bedre end det jeg får til daglig her i Quito.
Da mig og Kelly var lige ved at falde i søvn vågnede vi op ved at nogen smed noget på gulvet omkring 1 meter fra vores madras. Det var 3 kæmpe fisk. Lige uden for huset var der en sø hvor de lokale fiskede og tjente penge ved at sælge fiskene. De tre store fisk der landede ved siden af vores seng vejede ca. 15 kilo stykket.
Midt om natten startede hvad der nærmest lød som en tropisk regnstorm. Jeg vågnede ved at nogle tomme spande der stod på gulvet inde i huset væltede pga. vinden og vi kunne høre regnen piske rundt. Senere fandt vi dog ud af at det var sådan stort set hver nat. Faktisk kunne vi stort set hver aften se lynglimt hele aftenen, men uden at kunne høre nogen lyd overhovedet. Ret surrealistisk.

Tirsdag:
Næste morgen var det tid til at starte på arbejdet. Vi spiste morgenmad klokken 7 og derefter gik vi til byggepladsen. Det var et bart område, og et blåt hus. Vi startede med at pille alle vægbrædderne ned fra det blå hus, og pille søm ud af dem. Det var nu vores arbejdsskur for resten af tiden der, hvor vi kunne være i skygge og tørvejr.
Det regnede den her morgen, og åbenbart havde vores lære glemt byggeplanerne i Quito, så da vi var færdige med væggene flyttede og rensede vi alle de brædder og stolper som var lagt ud. Vi mødte rigtig mange myrehelveder, kæmpe insekter, biller, farvestrålende larver, en tudse og endda en lille skorpion.
Omkring klokken 12 var vi færdige med at flytte alt træet og det var også frokosttid.
Bagefter slappede vi af, og det endte med at vi faldt i søvn, og mig og Kelly vågnede ved 5-tiden. Ved 7-tiden var der aftensmad og så kom dagens bedste tidspunkt. Vi lånte et myggenet fra en af drengene der havde et ekstra, og da vi åbnede det viste det sig at det var et firkantet et, som vi kunne spænde ud i alle fire hjørner. Det var super!

Onsdag, 1. dec:
I dag var morgenmaden en god bunke kogte kartofler, og tun i tomat. Fantastisk. Mig og Kelly gik til morgenmad, og vi havde også Noels tallerken. Han kom senere så vi endte med at spise hans portion. Plus at vi hentede en portion mere.
I dag bestod arbejdet i at grave huller til betonstolperne som fundamentet skulle på. Der skulle også saves nogle brædder ud så vi brugte en del tid men håndsave. Og nogle af dem skulle spises til så de kunne gå i jorden. Når man er i junglen gør man selvfølgelig det med en machete.
Vi havde 2 timers middagspause denne dag hvor vi sov efter vi havde spist. Bagefter var det tilbage til arbejde hvor brædderne skulle behandles med noget mod termitter. Så mens drengene fortsatte med at grave huller, flyttede pigerne brædderne op i en bunke inde i skuret. Der var allerede flyttet myrer ind i dem igen. Fra bunken tog hver pige et bræt, flyttede det ud, behandlede det, og flyttet dem ind i den anden ende af skuret.
Det var en super varm dag. Vi havde ikke noget termometer men det føltes som mere end 35 grader, plus luftfugtigheden var høj. Og solen ekstrem stærk, man kunne ligefrem føle hvordan den brændt så snart man havde bar hud, så de fleste af os arbejdede i langærmet.
Da vi var færdige for dagen gik nogle af os ned til en flod i nærheden. Eller rettere en lokal kørte os derned på hans motorcykel, 2 bagpå af gangen.
Floden var ca. ½ meter dyb, og super dejlig. Vi kæmpede rundt i vandet, og sad på bunden og snakkede. Jeg brugte 1. december aften på at sidde i en flod, inde midt i amazonjunglen, midt i Ecuador og se på ildfluer. Det var skønt.
Bagefter gik vi de ca. 2 kilometer tilbage hvorefter vi badede. Alt vandet kommer fra regnvand, og var selvfølgelig koldt, men det var super efter en varm arbejdsdag. Vi havde 2 badeværelser til pigerne til at dele. I drengenes hus havde de ikke noget bad, bare en vandhane, så det endte med at de fleste af drengene også badede i vores hus. Men på en eller anden måde var det ikke noget problem med næsten 30 mennesker til to bade.
Om aftenen snakkede vi og spillede bl.a. twister.

Torsdag:
Torsdag morgen vågnede jeg ved et gigantisk tordenskrald. Jeg kan ikke huske at jeg har hørt så stort et tordenskrald før. Om formiddagen havde vi regn, og vi brugte tiden på at flytte resten af brædderne op i tørvejr. Om eftermiddagen stoppede det med at regne. Frokosten i dag bestod af suppe med en hel kyllingefod og kyllingelever i. Til middag fik vi altid både suppe først, og bagefter noget ”fast føde”.
Efter frokost fortsatte vi med rensearbejdet. Jeg var blevet træt af at arbejde med benzin-rense-halløj så det endte med at jeg var den der flyttede alle brædderne ind i den anden ende af skuret, så snart de var behandlede, og det fungerede faktisk bedre end at vi flyttede hver vores brædder, for der var ikke super meget plads i skuret.

Fredag:
I dag var morgenmaden noget platano-noget vendt i mel (Platano er en form for banan som de spiser rigtig meget hernede. Den kan både koges, steges, bages og hvad du ellers har lyst til.) og med flere kyllingeindvolde.
Arbejdede bestod stadig i at rense alle brædderne.
Efter frokost blev vi endelig færdige med at behandle alle brædderne. I mellemtiden havde drenge fået lavet klar til at gulvet kunne begyndes at ligge på. Det begyndte vi dog ikke på denne dag.
Om aftenen, da det var mørkt gik vi sammen med 2 af de lokale (dem der ejede det hus vi sov i, og dem der fiskede) ned til søen for at kigge efter krokodiller. Vi så ikke nogen tæt på, men vi så flere par øjne lyse i mørket. Vi tog ud i en kano for at kigge efter flere. Vi kom i kanoen 4 og 4, men da der var 6 tilbage kom vi alle i på samme tid. Jeg sad bagerst og havde allerede badet og jeg var i nattøj. Da ham der sejlede skubbede kanoen ud og hoppede i endte det dog med at jeg sad i 5 centimeter vand. Så da vi ikke så nogen krokodiller og vi lagde til land et sted, var jeg allerede våd. Så hvorfor ikke svømme? Vi var 3 piger der endte med at være ude og svømme i søen med krokodillerne. Jeg tror dog at ham der sejlede sagde at de havde puttet shampoo eller sådan noget i vandet der, så krokodillerne brød sig ikke om at være der.
Da vi kom tilbage var jeg ude af tørt tøj, så jeg måtte låne et par bukser af en pige fra klassen.

Lørdag:
Denne dag regnede det så vi kunne ikke rigtig fortsætte arbejdet. Desuden skulle vi om eftermiddagen ind til Coca en tur. Så vi sov indtil klokken 8 og spiste ikke morgenmad før klokken 9.
Til frokost fik vi af vide at der var afgang til Coca klokken 4. klokken 4.10 gik Kelly og jeg op til bussen der holdt ved drengenes hus. Der var 3 mennesker der var klar. Mig, Kelly og Noel. Klokken 4:40 var der 7 mennesker i bussen. Det er bare sådan det er i Ecuador. Det hedder ikke at være sent på den.
Da vi kom til Coca købte vi alle en masse slik til om aftenerne. Bagefter splittede vi op og spiste. Mig og Kelly fik som super kinesisk mad. Da vi havde spist Mødte vi de andre, og vi gik alle sammen til et lille tivoli. Vi prøvede alle et piratskib, i den skræmmende udgave. Der var ingen form for sikkerhedsbare, kun en bare man kunne holde i, og når vi var på toppen, og kiggede nedad lettede vi alle sammen i sæderne, og det føltes som om vi ville falde ud. Det var dog sjovt.
Bagefter gik vi tilbage til bussen, og vi kørte hjem og gik i seng.


Søndag:
Denne dag var det 2. søndag i advent. Det var super mærkeligt, og jeg tror aldrig jeg har været i en så lidt-jule-stmning før.
I dag vågnede vi 5 minutter før morgenmaden, og fordi vi var i tidsnød er pauserne nu suspenderet, så vi gik direkte fra morgenmadsstedet til byggepladsen.
I dag var det overskyet, men tørt, hvilket er det rareste. Det begyndte dog at regne lidt senere på morgenen.
Vi startede med at sømme gulv på. Der skulle 10 søm i hvert bræt, og brædderne var vel omkring 4-5 cm tykke. Det gik dog stærkt fremad. Lige indtil vi havde sømmet 2/5 af gulvet på. Så havde vi nemlig ikke flere søm. Så mens nogen kørte ind til byen efter flere søm (næsten 2 timers kørsel hver vej) så rettede vi resten af gulvbrædderne til så de bare skulle hammeres på næste dag. Da vi havde gjort 4/5 af gulvet klart så fandt vi dog ud af at vi også manglede gulvbrædder. Dog ikke mere end omkring 5-6 stykker.
Vi havde endelig fået en motorsav til al gulvafretningen.
Da det blev mørkt gik vi til aftensmad, og brugte aftenen på afslapning.

Mandag:
Vi rettede de sidste gulvbrædder til indtil sømmene kom. Da sømmene kom Fortsatte vi med at hamre. Lige indtil vi løb tør for søm igen. De havde åbenbart købt omkring 600 søm for lidt.
Vi slappede af i vores arbejdsskur og det endte med at jeg faldt i søvn, liggende på en planke, der stod i en vinkel på ca. 45 grader. Ikke behageligt!
Vi er langt bagud i tiden, så det blev besluttet at sende alle vægbrædderne til en mand der ville rette siderne til, så vi kunne spare noget tid.

Tirsdag, 7. december:
I dag begyndte vi at rejse stolper så vi kunne få skelettet til huset bygget. Vi læssede også alle brædderne på en chiva (en bus uden vægge, og med plads på taget. Se billederne), og når man læsser brædder på alle sæderne så må man jo sidde på taget. Så vi kørte ud til savmanden, hvo vi læssede alle brædderne af igen og kørte hjem igen.

Onsdag:
Vi fortsatte på skelettet, og det var egentlig alt hvad, der var at lave den dag.

Torsdag:
Vi Kan ikke nå at blive færdige med hele huset så vi bliver nødt til at betale vores byggemester og en anden for at færdiggøre. Vi vil dog nå at blive færdige med skelettet så det arbejdede vi på hele dagen. Fro at få den bjælke op der ligger øverst under taget, i midten, blev vi nødt til at bygge en konstruktion med en bambusstige, og nogle brædder. Det fungerede dog fint, og det hele virkede sikkert.
Om eftermiddagen kørte vi ud og hentede alle de færdigsavede brædder igen, og da vi kom tilbage skulle de selvfølgelig læsses af igen. Vi flyttede alle brædderne 8 gange på de ca. 10 arbejdsdage vi havde.
Om aftenen havde Petrobras (Det oliselskab der havde finasieret en del af vores projekt, og som tidligere havde en forbindelse i Chamanal) lavet en afskedaftensmad for os med god mad. Der var også en dreng fra landsbyen der havde fødselsdag. I Ecuador er tradition at når en dreng har fødselsdag så bliver han slået lige så mange gange med et bælte bagi, som han fylder år. Og man får altid hovedet smaslet ned i fødselsdagskagen. Petrobras gav også os alle sammen en lille julegave. En pose slik :)

Fredag:
Fredag morgen var der afgang klokken 10. Det vil sige vi kørte faktisk allerede klokken 9:30. det må være omtrent første gang at jeg har oplevet at være for tidligt på den i Ecuador.
Da vi kom til Coca efter ca. 2 timer var der dog et problem med bremserne i bussen så vi holdt der i ½time/3 kvarter. Derefter kørte vi videre. Ud på aftenen, omkring ved 3-4 tiden måtte vi dog stoppe igen, fordi vi skulle havde repareret bussen igen. Vi spiste på en restaurant, og bagefter gik vi rundt i byen og i parken. Da det begyndte at blive mørkt gik vi tilbage til bussen for at vente på at den blev repareret.
Endelig var bussen færdig, og vi kunne tage det sidste stræk hjem og omkring klokken 10 ankom vi til Quito igen.

Næste år kommer den nuværende 5. BI derned og bygger en sektion mere, og hele projektet skal ende med at der er 4 sektioner som den vi byggede.
Byen hedder Chamanal og er et lille samfund med omkring 10 huse.
Vi gik til morgenmad hver dag klokken 7, derefter direkte til arbjede, frokost ved 12-tiden hver dag og bagefter arbejde igen indtil det blev mørkt klokken 6:30. Om aftenen vaskede vi tøj, baded, slappede af og skrev dagbøger.
Det er utroligt så hurtigt man vender sig til at leve under totalt anderledes forhold, og allerede på 2.dagen så var man egentlig ligeglad med alle insekterne i sengen og endda i badet.
Jeg har overhovedet ikke haft nogen bivirkninger fra malariapillerne, så det var en lettelse. Mens jeg var der tog jeg også 2 vitamin-b piller hver dag, og jeg følte faktisk at de hjalp utroligt godt. Myggene stak mig i hvert fald meget mindre and sædvanligt. Jeg slap dog ikke uden en del myggestik, for myggene var overalt, og de har ikke den store respekt for myggebalsam. På min ene ankel havde jeg 123 myggestik da jeg kom hjem! Men det var faktisk kun på mine ankler at det var slemt.

Det var en fantastisk oplevelse, og jeg er super glad for at jeg fik den med.