Et år som udvekslingsstudent

Velkommen til min blog :)

Her vil jeg forsøge at skrive lidt om mine oplevelser i det kommende år som udvekslingsstudent gennem rotary.

Kom gerne med en masse kommentarer og spørgsmål :)



mandag den 13. december 2010

CAS-tur til amazonen

Her kommer et indlæg i dagbogsform om min tur til amazonen:
På min skole går jeg i IB-klassen. Det vil sige den internationale klasse. I IB-klasserne er der et fag der hedder CAS. Creatividad, acción y servicio. En del af faget består i af arrengere og stå for et hjælpeprojekt. Vi skulle bygge et børnecenter, i en lille landsby inde i amazonjunglen.
(Forresten så har jeg lavet nogle offentlige link til mine fotoalbums på facebook som alle kan se. Linkene er ude i højre side. Så er jeg fri for at ligge for mange billeder ind her, da det går utroligt langsomt, og ikke virker halvdelen af gangene.)

Vi skulle af sted mandag morgen, 29. november, klokken 5. Søndag aften kom Noel og Kelly (de to andre udvekslingsstudenter i min klasse) over til mit hus, hvor de sov om natten så vi sammen kunne tage til skolen, hvor vi skulle med skolens bus.
Mig og Kelly bagte bananbrød til busturen, og vi endte alle med at gå temmelig sent i seng. Den morgen havde jeg også taget min første malariapille. Området vi skulle være i har en temmelig høj malariarisiko så det var nødvendigt.

Mandag, 29. november:
Mandag morgen stod vi op klokken 4 for at spise en hurtig gang morgenmad før min hostfar kørte os til skolen. Alle vores tasker blev læsset på taget af vores gamle skolebus og vi fandt vores sæder. Klokken 5:50 kørte vi og så stod den ellers på en meget lang, skrumplende bustur, i en bus lavet til ecuadorianere. Sæderne i bussen var så små, at når jeg sad i sædet, så stødte mine knæ på sædet foran, og de puder der er ud for ørene i en normal bus, sad i mine skuldre.
Det fungeret dog fint. Kelly og jeg spiste bananbrød og popcorn og så film på hendes ipod.
Da vi havde kørt omkring 2 timer holdte vi ind for at få morgenmad. Først nu var vi kommet helt ud af byen, og nu så jeg endelig noget ordentlig natur igen. Det har jeg godt nok savnet i Quito!
Vi spiste morgenmad i en lille landevejs”resturant”, og jeg følte at vi var i de østrigske alper en sommerdag. Der var bjerge med græssende køer og det hele var grønt.
Derefter kørte vi videre til byen Coca, der ligger langs floden Rio Coca, en stor flod i amazonjunglen. Undervejs var der en helt fantastisk natur, med smukke bjerge og vandfald. Da vi endelig nåede til Coca havde vi kørt i 7 timer (og her er pauserne fratrukket). Vi var nu 300 km fra Quito.
I Coca spiste vi frokost og havde noget fritid, fordi der skulle købes de sidste ting som vi skulle bruge til at bygge børnecenteret.
I Coca var der et par vilde aber i træerne. En af dem var meget tam, og den kom og stjal vandflasker og sådan nogle ting. Den stjal en flaske med låg på, på et tidspunkt, og den fik selv skruet låget af, og den brugte begge hænder til at drikke af flasken, nøjagtig som et menneske.
Omkrigng klokken 5 kørte vi det sidste stykke. Det var ca. 2 timers kørsel på en bumpende jordvej, og nu kunne man virkelig så at vi var i regnskoven. Der sivede vand ned af alle de små klippesider langs vejen, og vi så både tarzan-linianer, palmer og bambus.
Da vi kom frem til landsbyen, Chamanal, var det mørkt. Pigerne havde et skørt blå hus at sove i og drenge sov i et andet hus. Vi er 17 piger i klassen og vi havde 2 værelser med 3 senge i tilsammen. Værelserne var dog så varme at alle, undtagen nogle få, hurtigt besluttede at i stedet for at sove i værelserne ovenpå, så tog vi madrasserne ned på gulvet nedenunder. Flere af pigerne havde selv medbragt luftmadrasser så med 2-3 piger på hver madras havde vi alle et sted at sove. Rummet vi sov i havde vinduer stort set hele vejen rundt. Eller nærmere vindueshuller. Jeg talte på et tidspunkt vinduerne, men jeg har glemt tallet. Men der var omkring 60 vindueshuller, og glas i omkring 2 af dem. Og jeg tror aldrig jeg har set et rum med så mange insekter i. Vi satte vores myggenet op. Kelly og jeg sov på samme madras, men vi havde kun et myggenet lavet for en baby. Det kunne dække begge vores hoveder, men det nærmere lå hen over vores hoveder så det var ikke optimalt.
Vi fik en gang aftensmad, der var super lækker. Jeg må sige at den mad de lavede til 30 personer, i et lille firkantet rum, bygget af bare betonsten, men et gaskomfur og ikke meget andet, smagte noget bedre end det jeg får til daglig her i Quito.
Da mig og Kelly var lige ved at falde i søvn vågnede vi op ved at nogen smed noget på gulvet omkring 1 meter fra vores madras. Det var 3 kæmpe fisk. Lige uden for huset var der en sø hvor de lokale fiskede og tjente penge ved at sælge fiskene. De tre store fisk der landede ved siden af vores seng vejede ca. 15 kilo stykket.
Midt om natten startede hvad der nærmest lød som en tropisk regnstorm. Jeg vågnede ved at nogle tomme spande der stod på gulvet inde i huset væltede pga. vinden og vi kunne høre regnen piske rundt. Senere fandt vi dog ud af at det var sådan stort set hver nat. Faktisk kunne vi stort set hver aften se lynglimt hele aftenen, men uden at kunne høre nogen lyd overhovedet. Ret surrealistisk.

Tirsdag:
Næste morgen var det tid til at starte på arbejdet. Vi spiste morgenmad klokken 7 og derefter gik vi til byggepladsen. Det var et bart område, og et blåt hus. Vi startede med at pille alle vægbrædderne ned fra det blå hus, og pille søm ud af dem. Det var nu vores arbejdsskur for resten af tiden der, hvor vi kunne være i skygge og tørvejr.
Det regnede den her morgen, og åbenbart havde vores lære glemt byggeplanerne i Quito, så da vi var færdige med væggene flyttede og rensede vi alle de brædder og stolper som var lagt ud. Vi mødte rigtig mange myrehelveder, kæmpe insekter, biller, farvestrålende larver, en tudse og endda en lille skorpion.
Omkring klokken 12 var vi færdige med at flytte alt træet og det var også frokosttid.
Bagefter slappede vi af, og det endte med at vi faldt i søvn, og mig og Kelly vågnede ved 5-tiden. Ved 7-tiden var der aftensmad og så kom dagens bedste tidspunkt. Vi lånte et myggenet fra en af drengene der havde et ekstra, og da vi åbnede det viste det sig at det var et firkantet et, som vi kunne spænde ud i alle fire hjørner. Det var super!

Onsdag, 1. dec:
I dag var morgenmaden en god bunke kogte kartofler, og tun i tomat. Fantastisk. Mig og Kelly gik til morgenmad, og vi havde også Noels tallerken. Han kom senere så vi endte med at spise hans portion. Plus at vi hentede en portion mere.
I dag bestod arbejdet i at grave huller til betonstolperne som fundamentet skulle på. Der skulle også saves nogle brædder ud så vi brugte en del tid men håndsave. Og nogle af dem skulle spises til så de kunne gå i jorden. Når man er i junglen gør man selvfølgelig det med en machete.
Vi havde 2 timers middagspause denne dag hvor vi sov efter vi havde spist. Bagefter var det tilbage til arbejde hvor brædderne skulle behandles med noget mod termitter. Så mens drengene fortsatte med at grave huller, flyttede pigerne brædderne op i en bunke inde i skuret. Der var allerede flyttet myrer ind i dem igen. Fra bunken tog hver pige et bræt, flyttede det ud, behandlede det, og flyttet dem ind i den anden ende af skuret.
Det var en super varm dag. Vi havde ikke noget termometer men det føltes som mere end 35 grader, plus luftfugtigheden var høj. Og solen ekstrem stærk, man kunne ligefrem føle hvordan den brændt så snart man havde bar hud, så de fleste af os arbejdede i langærmet.
Da vi var færdige for dagen gik nogle af os ned til en flod i nærheden. Eller rettere en lokal kørte os derned på hans motorcykel, 2 bagpå af gangen.
Floden var ca. ½ meter dyb, og super dejlig. Vi kæmpede rundt i vandet, og sad på bunden og snakkede. Jeg brugte 1. december aften på at sidde i en flod, inde midt i amazonjunglen, midt i Ecuador og se på ildfluer. Det var skønt.
Bagefter gik vi de ca. 2 kilometer tilbage hvorefter vi badede. Alt vandet kommer fra regnvand, og var selvfølgelig koldt, men det var super efter en varm arbejdsdag. Vi havde 2 badeværelser til pigerne til at dele. I drengenes hus havde de ikke noget bad, bare en vandhane, så det endte med at de fleste af drengene også badede i vores hus. Men på en eller anden måde var det ikke noget problem med næsten 30 mennesker til to bade.
Om aftenen snakkede vi og spillede bl.a. twister.

Torsdag:
Torsdag morgen vågnede jeg ved et gigantisk tordenskrald. Jeg kan ikke huske at jeg har hørt så stort et tordenskrald før. Om formiddagen havde vi regn, og vi brugte tiden på at flytte resten af brædderne op i tørvejr. Om eftermiddagen stoppede det med at regne. Frokosten i dag bestod af suppe med en hel kyllingefod og kyllingelever i. Til middag fik vi altid både suppe først, og bagefter noget ”fast føde”.
Efter frokost fortsatte vi med rensearbejdet. Jeg var blevet træt af at arbejde med benzin-rense-halløj så det endte med at jeg var den der flyttede alle brædderne ind i den anden ende af skuret, så snart de var behandlede, og det fungerede faktisk bedre end at vi flyttede hver vores brædder, for der var ikke super meget plads i skuret.

Fredag:
I dag var morgenmaden noget platano-noget vendt i mel (Platano er en form for banan som de spiser rigtig meget hernede. Den kan både koges, steges, bages og hvad du ellers har lyst til.) og med flere kyllingeindvolde.
Arbejdede bestod stadig i at rense alle brædderne.
Efter frokost blev vi endelig færdige med at behandle alle brædderne. I mellemtiden havde drenge fået lavet klar til at gulvet kunne begyndes at ligge på. Det begyndte vi dog ikke på denne dag.
Om aftenen, da det var mørkt gik vi sammen med 2 af de lokale (dem der ejede det hus vi sov i, og dem der fiskede) ned til søen for at kigge efter krokodiller. Vi så ikke nogen tæt på, men vi så flere par øjne lyse i mørket. Vi tog ud i en kano for at kigge efter flere. Vi kom i kanoen 4 og 4, men da der var 6 tilbage kom vi alle i på samme tid. Jeg sad bagerst og havde allerede badet og jeg var i nattøj. Da ham der sejlede skubbede kanoen ud og hoppede i endte det dog med at jeg sad i 5 centimeter vand. Så da vi ikke så nogen krokodiller og vi lagde til land et sted, var jeg allerede våd. Så hvorfor ikke svømme? Vi var 3 piger der endte med at være ude og svømme i søen med krokodillerne. Jeg tror dog at ham der sejlede sagde at de havde puttet shampoo eller sådan noget i vandet der, så krokodillerne brød sig ikke om at være der.
Da vi kom tilbage var jeg ude af tørt tøj, så jeg måtte låne et par bukser af en pige fra klassen.

Lørdag:
Denne dag regnede det så vi kunne ikke rigtig fortsætte arbejdet. Desuden skulle vi om eftermiddagen ind til Coca en tur. Så vi sov indtil klokken 8 og spiste ikke morgenmad før klokken 9.
Til frokost fik vi af vide at der var afgang til Coca klokken 4. klokken 4.10 gik Kelly og jeg op til bussen der holdt ved drengenes hus. Der var 3 mennesker der var klar. Mig, Kelly og Noel. Klokken 4:40 var der 7 mennesker i bussen. Det er bare sådan det er i Ecuador. Det hedder ikke at være sent på den.
Da vi kom til Coca købte vi alle en masse slik til om aftenerne. Bagefter splittede vi op og spiste. Mig og Kelly fik som super kinesisk mad. Da vi havde spist Mødte vi de andre, og vi gik alle sammen til et lille tivoli. Vi prøvede alle et piratskib, i den skræmmende udgave. Der var ingen form for sikkerhedsbare, kun en bare man kunne holde i, og når vi var på toppen, og kiggede nedad lettede vi alle sammen i sæderne, og det føltes som om vi ville falde ud. Det var dog sjovt.
Bagefter gik vi tilbage til bussen, og vi kørte hjem og gik i seng.


Søndag:
Denne dag var det 2. søndag i advent. Det var super mærkeligt, og jeg tror aldrig jeg har været i en så lidt-jule-stmning før.
I dag vågnede vi 5 minutter før morgenmaden, og fordi vi var i tidsnød er pauserne nu suspenderet, så vi gik direkte fra morgenmadsstedet til byggepladsen.
I dag var det overskyet, men tørt, hvilket er det rareste. Det begyndte dog at regne lidt senere på morgenen.
Vi startede med at sømme gulv på. Der skulle 10 søm i hvert bræt, og brædderne var vel omkring 4-5 cm tykke. Det gik dog stærkt fremad. Lige indtil vi havde sømmet 2/5 af gulvet på. Så havde vi nemlig ikke flere søm. Så mens nogen kørte ind til byen efter flere søm (næsten 2 timers kørsel hver vej) så rettede vi resten af gulvbrædderne til så de bare skulle hammeres på næste dag. Da vi havde gjort 4/5 af gulvet klart så fandt vi dog ud af at vi også manglede gulvbrædder. Dog ikke mere end omkring 5-6 stykker.
Vi havde endelig fået en motorsav til al gulvafretningen.
Da det blev mørkt gik vi til aftensmad, og brugte aftenen på afslapning.

Mandag:
Vi rettede de sidste gulvbrædder til indtil sømmene kom. Da sømmene kom Fortsatte vi med at hamre. Lige indtil vi løb tør for søm igen. De havde åbenbart købt omkring 600 søm for lidt.
Vi slappede af i vores arbejdsskur og det endte med at jeg faldt i søvn, liggende på en planke, der stod i en vinkel på ca. 45 grader. Ikke behageligt!
Vi er langt bagud i tiden, så det blev besluttet at sende alle vægbrædderne til en mand der ville rette siderne til, så vi kunne spare noget tid.

Tirsdag, 7. december:
I dag begyndte vi at rejse stolper så vi kunne få skelettet til huset bygget. Vi læssede også alle brædderne på en chiva (en bus uden vægge, og med plads på taget. Se billederne), og når man læsser brædder på alle sæderne så må man jo sidde på taget. Så vi kørte ud til savmanden, hvo vi læssede alle brædderne af igen og kørte hjem igen.

Onsdag:
Vi fortsatte på skelettet, og det var egentlig alt hvad, der var at lave den dag.

Torsdag:
Vi Kan ikke nå at blive færdige med hele huset så vi bliver nødt til at betale vores byggemester og en anden for at færdiggøre. Vi vil dog nå at blive færdige med skelettet så det arbejdede vi på hele dagen. Fro at få den bjælke op der ligger øverst under taget, i midten, blev vi nødt til at bygge en konstruktion med en bambusstige, og nogle brædder. Det fungerede dog fint, og det hele virkede sikkert.
Om eftermiddagen kørte vi ud og hentede alle de færdigsavede brædder igen, og da vi kom tilbage skulle de selvfølgelig læsses af igen. Vi flyttede alle brædderne 8 gange på de ca. 10 arbejdsdage vi havde.
Om aftenen havde Petrobras (Det oliselskab der havde finasieret en del af vores projekt, og som tidligere havde en forbindelse i Chamanal) lavet en afskedaftensmad for os med god mad. Der var også en dreng fra landsbyen der havde fødselsdag. I Ecuador er tradition at når en dreng har fødselsdag så bliver han slået lige så mange gange med et bælte bagi, som han fylder år. Og man får altid hovedet smaslet ned i fødselsdagskagen. Petrobras gav også os alle sammen en lille julegave. En pose slik :)

Fredag:
Fredag morgen var der afgang klokken 10. Det vil sige vi kørte faktisk allerede klokken 9:30. det må være omtrent første gang at jeg har oplevet at være for tidligt på den i Ecuador.
Da vi kom til Coca efter ca. 2 timer var der dog et problem med bremserne i bussen så vi holdt der i ½time/3 kvarter. Derefter kørte vi videre. Ud på aftenen, omkring ved 3-4 tiden måtte vi dog stoppe igen, fordi vi skulle havde repareret bussen igen. Vi spiste på en restaurant, og bagefter gik vi rundt i byen og i parken. Da det begyndte at blive mørkt gik vi tilbage til bussen for at vente på at den blev repareret.
Endelig var bussen færdig, og vi kunne tage det sidste stræk hjem og omkring klokken 10 ankom vi til Quito igen.

Næste år kommer den nuværende 5. BI derned og bygger en sektion mere, og hele projektet skal ende med at der er 4 sektioner som den vi byggede.
Byen hedder Chamanal og er et lille samfund med omkring 10 huse.
Vi gik til morgenmad hver dag klokken 7, derefter direkte til arbjede, frokost ved 12-tiden hver dag og bagefter arbejde igen indtil det blev mørkt klokken 6:30. Om aftenen vaskede vi tøj, baded, slappede af og skrev dagbøger.
Det er utroligt så hurtigt man vender sig til at leve under totalt anderledes forhold, og allerede på 2.dagen så var man egentlig ligeglad med alle insekterne i sengen og endda i badet.
Jeg har overhovedet ikke haft nogen bivirkninger fra malariapillerne, så det var en lettelse. Mens jeg var der tog jeg også 2 vitamin-b piller hver dag, og jeg følte faktisk at de hjalp utroligt godt. Myggene stak mig i hvert fald meget mindre and sædvanligt. Jeg slap dog ikke uden en del myggestik, for myggene var overalt, og de har ikke den store respekt for myggebalsam. På min ene ankel havde jeg 123 myggestik da jeg kom hjem! Men det var faktisk kun på mine ankler at det var slemt.

Det var en fantastisk oplevelse, og jeg er super glad for at jeg fik den med.

lørdag den 6. november 2010

Skolen i Ecuador

Beklager den lange, lange ventetid, jeg skal nok prøve at opdatere lidt oftere fremover. Det her bliver et lille temaindlæg om skolen her i Ecuador.

Jeg står op hver morgen klokken 5:35. Klokken 6:15 er jeg ude af døren for at gå den blok op til det kryds hvor jeg tager min skolebus. Der er et helt bundt af skolebusser i Quito og det fungere på den måde at de køre en til skolen, og så skifter de til en anden rute, til en anden skole. Samme måde når man skal hjem. Skoletiderne er timet så alle skolerne ikke har fr på samme tid, så busserne kan udnyttes. Derfor er der også kun en afgang hjem hver dag, klokken 1:40. Hvis man har flere klasser må man komme hjem på en anden måde.

Busserne er på skolen klokken 6:30 og så står vi ellers bare og venter til klokken bliver 7 og klasserne starter. En klasse er på 45 minutter. Klokken 10 og klokken 11:50 har vi 2 minutters pause. Klokken 1:40 kan alle udvekslingsstudenterne tage hjem. De ”indfødte” har 3-4 gange om ugen klasser til klokken 15:30.

Når en lærer kommer ind i klassen så rejser man sig op, og bliver stående indtil læren siger at man kan sætte sig.

Undervisningen er også anderledes. På min skole kender lærerne ikke nogen af elvernes navne, og eleverne kalder læren for ”lære”. Jeg har dog hørt andre udvekslingsstudenter sige at det er anderledes på deres skole.

Undervisningen foregår rigtig meget med tavleundervisning. Læren siger en masse og skriver en masse ned på tavlen, og elever skriver af, eller sidder bare og lytter. Det er kun i nogle enkle klasser at nogle få af eleverne deltager i undervisningen.
Der er også rigtig mange små tests i alle klasserne, men det er nok for at læren kan give en karakter, for når de ikke kender nogen navne så kan de ikke rigtig give på deltagelse.

Man kan heller ikke forlade skolen før man får fri. Og hvis man får fri lidt før så må man alligevel vente, for de vil ikke åbne porten før klokken ringer, og der er hegn hele vejen rundt om skolen. Hvis man bare kommer et minut for sent om morgnen bliver man heller ikke lukket ind før næste time starter. Der er også nogle af lærerne der ikke vil lukke dig ind i klasselokalet hvis du bare kommer et par minutter for sent, heller ikke hvis du har en god grund. Hvis det er fordi du skulle snakke med en lære, så bliver du nød til at have en seddel fra læren der beviser det.
På andre områder er der dog ingen restriktioner. Læren gør intet eller siger intet hvis man ikke laver noget i timerne, og det sker jævnligt at en af elevernes mobiler ringer. Læren bemærker det ikke en gang, og nogen gange snakker eleven endda i telefonen. Når lærens telefon ringer, og det sker hele tiden, så tager læren bare telefonen og begynder at snakke. Læren går ikke engang uden for døren.

I min klasse er der også kun mandlige lærer. Det tror jeg dog mere har noget at gøre med at min skole indtil for 4-5 år siden kun var for drenge, og der er ikke blevet ansat så mange nye lærer siden da.

Når der er frikvarter skal man gå ud, og der står opsynds-elever på alle trapperne. I frikvartererne bliver der solgt mad fra en kantine. Eller det vil sige der bliver solgt pizza, nogle sandwicher der består af to stykker hvidt toastbrød med et stykke skinke imellem, juice, kage, slik, chips, donuts og alle sådan nogle ting.

Den skole jeg går på, Colegio de Benalcazar, er en af de rigtig ”gode” skoler. Mange af de andre udvekslingsstudenter siger at det de lærer i timerne er noget de lærte for flere år siden, også i Danmark. I matematik på min skole har jeg dog aldrig før hørt om det vi har om. I engelsk (selvom jeg går i en IB klasse, International bachelor) ligger niveauet dog så selv jeg kan høre lærens grammatiske fejl (og det siger en del :P) og læren trækker konstant os 3 udvekslingsstudenter op til tavlen for at rette de andre, og når han er i tvivl.

Min skole er også meget mere strikt med uniformen end mange andre skoler. Mange skoler har kun en T-shirt og en nederdel til mandage og så den samme T-shirt og et par joggingbukser til de andre dage. Så kan de bruge deres egne sko, og nogen bruger også egne bukser. Og mange udvekslingsstudenter behøver ikke at bruge nederdelen.
På min skole har vi (i hvert fald pigerne, drengene har 1 stykke mindre (de højhælede sko)) 15(!!) stykker uniform. Det eneste vi rent faktisk kan bruge af vores eget er nylonstrømper og undertøj. Mandag bruger pigerne sko med små hæle, nylonstrømper, højtaljede nederdel der går til knæene, en hvis skjorte, et slips og en blazerjakke. Tirsdag og fredag et par stramme shorts, en tynd, langærmet, hvid bluse, et par joggingbukser og en trøje og et par sportssko med tilhørende strømper. Onsdag og torsdag er det et par flade, ballarina-agtige sko, høje strømper, nederdelen, en blå skjorte og en mørkeblå sweater. Det er ikke tilladt at bruge jakker eller tørklæder, og alle drengenes hår skal være kortklippet.

Nu har jeg fået indstillingerne rettet så man kan skrive kommentarer uden at have en konto herinde.


De tre udvekslingsstudenter i min klasse. Mig, Noël fra frankrig og Kelly fra USA.



Min klasse. 6to BI



Skolen



Den inernationale lufthavn ligger midt i byen, og flyene kommer ind lige over skolen.

fredag den 1. oktober 2010

En dramatisk dag

Jeg beklager at jeg er så super dårlig til at få skrevet herinde men her kommer der en opdatering om i går.
I går var rimelig dramatisk. Dagen startede helt normalt, der var ingen rygter eller noget som helst. Det var faktisk fuldstændigt normalt lige indtil klokken 12. Da kom inspektøren ind i klassen og begyndte at sige en hel masse på spansk. Klassens første reaktion var ”Jahh”, det var da de fik af vide at skolen var aflyst næste dag, fredag. Men så blev alle mere eftertænksomme.
Det inspektøren havde forklaret klassen var at der ikke var mere politi i hele landet. Præsidenten, som er meget omdiskuteret og som mange vist hader, havde besluttet at som en del af regeringens spareplan blev politiets bonusser afskaffet. Det blev alle politifolkene sure over så de nedlagde arbejdet og demonstreret i stedet. Det betød at der slet ikke var noget fungerende politi i et land hvor der i forvejen er ekstremt mange røverier.
Skolen sendte alle hjem med skolebusserne klokken 1:40 hvor skolebusserne er ledige til min skole. Alt offentlig transport var nedlagt og der var utroligt få biler og mennesker på gaden.
Skolebusserne ændrede deres ruter så alle kunne blive kørt hjem og undervisningen blev aflyst næste dag.
I mellemtiden var folk begyndt at røve forretninger, tankstationer, banker og hvad folk ellers kunne komme til. Politiet havde overtaget kontrollen i lufthavnen der lukkede helt ned og folk var i protester både for og imod præsidenten.
Politiet havde kastet gas efter præsidenten, så han var nød til at tage ind på et hospital. Her omringede politiet ham og spærret ham inde i hospitalet. Det hospital hvor det foregik ligger ca. 10 blokke fra mit hus.
Jeg tog bussen hjem med en af mine gode venner Noel fra Frankrig. Han bor kun 2 blokke fra hospitalet så det var for farligt for ham at tage hjem, så vi tog hjem til mit hus.
Overalt i fjernsyn og radio var det det eneste. Nu var det endda i alle de store danske medier. Nu havde præsidenten erklæret Ecuador i undtagelsestilstand for at militæret kunne overtage nogle af politiets funktioner. Samtidigt truede han med at opløse parlamentet.
I løbet af aftenen var situationen stadig uændret og pludselig kunne mig og Noel høre skudsalver fra mit værelse. Det var ikke mere and 5 blokke væk. I fjernsynet så vi politi der brændte dæk af, smadrede vinduer og slog folk. Folk smadrede endda dørene indtil det offentlige fjernsynsstudie og brød ind. De var vildt urealistisk at se sådan noget i fjernsynet og så forgik det lige i nærheden. Flere gange så vi Noels hus i fjernsynet omgivet af røg og folk med maskinpistoler.
Da klokken var omkring 9-10 om aftenen kom de regeringsvenlige militære tropper og angreb de politifolk der holdt præsidenten indespærret og befriede ham. Mindst en politimand blev dræbt.
Det endte med at Noel sov i mit hus fordi det stadigt var alt for farligt omkring hans hus.
Lige nu er der ro på situationen. Nogle politifolk er tilbage på arbejde men bl.a. bankerne er stadig lukket pga. mangel på politi.
Nu må vi se hvordan situationen udvikler sig her i weekenden før vi ved om der er skole mandag.

mandag den 13. september 2010

En længe ventet opdatering...

Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at skrive et nyt indlæg. Jeg har nu været i Ecuador i 3 uger og jeg nyder det. Det er meget anderledes end Danmark.
Jeg bor super centralt inde midt i hovedstaden. Jeg har omkring 5 minutters gang til de store indkøbscentre, biografen hvor mange hænger ud og en stor park midt i byen.
I fredags startede jeg i skole. Alle andre på skolen startede onsdag fordi skolen ikke havde fået os registreret, kunne tre af os udvekslingsstudenter først starte fredag. Det var selvom det er over 2 uge siden vi første gang var på skolen. Der fik vi af vide at sekretæren var på ferie så vi kunne jo komme igen næste dag. Det gjorde vi så men selvom sekretæren nu var mødt så manglede der nogle papirer eller et eller andet andet. Men vi kunne jo komme igen næste dag. Dagen efter nøjes vi dog med at ringe og vi fik af vide at vi kunne ringe igen i morgen så vil de havde løst det. Det gjorde vi – med samme resultat. Man kan ikke købe en skoleuniform før man er registreret, så vi blev jo nødt til at vente.
Da det var mandagen før jeg skulle starte fik vi af vide at de var ved at udforme nogle papirer om udvekslingsstudenters opførsel på skolen, men hvis vi ringede igen tirsdag ville de havde løst det. Det havde de dog stadig ikke så vi fik af vide at vi kunne starte i skole næste mandag. Torsdag var vi dog pludselig registreret og så tog vi i skole om fradagen, og købte uniform og alt det.
Min uniform er omfangsrig! I dag, mandag, har alle piger et par blå skolesko med hæl på, nylonstrømper, nederdel, hvid skjorte, blazer og slips. De dage vi har idræt i skolen har alle shorts på, et par joggingbukser, en hvid trøje, en overtrøje og hvide sokker i et par sportssko. Udover det har vi et sæt som vi kan vælge at tage på de dage der ikke er mandag og hvor vi ikke har idræt. Det består af samme nederdel som om mandagen, denne gang med at par ballarineagtige sko, høje blå strømper, en blå skjorte, slips og en sweater. Alt dette tøj er noget vi har købt specielt af skolen, med logo på. Alt lige fra sko og strømper til slipset er det samme for alle elever og vi kan ikke bare tage vores egne sorte sko på. Det gør det dog super nemt at komme op om morgnen, for man skal slet ikke tænke på tøjet 
I dag havde jeg engelsk og jeg tror faktisk at det bliver mit yndlingsfag. Niveauet ligger så jeg engang imellem kan høre lærens grammatiske fejl (Det siger en del!) Vi havde også en klasse der hedder association. Jeg forstod aldrig hvad den gik ud på, men det fungere vist mest som en fritime. Det eneste der forgik, var at klassen valgte en præsident og en vicepræsident. Spørg mig ikke hvorfor! Vi skulle rigtigt have haft fri klokken halv 4 i dag, men da klokken var 2 kom der en mand og sagde at nu måtte vi 3 udvekslingsstudenter der er i min klasse gerne gå hjem. Vi forstod aldrig hvorfor 
Jeg går i klasse med en fransk udvekslingsstudent, der også er med Rotary, der hedder Nöel, og en pige fra USA der er med en anden organisation, som hedder Kelly. Der er også en udvekslingsstudent fra Rotary på skolen der hedder Emily fra USA. Der går også en rødhåret dreng fra USA der. Mig og Kelly havde lige siddet og diskuteret hvor han mon var fra (Det røde hår gjorde det tydeligt at det var en udvekslingsstudent ) da vi går over og hilser på ham og Emily. Pludselig siger han ”hej” på dansk. Det viser sig at han har boet i Danmark til han var 5 og hele hans familie bor i Danmark. Super mærkeligt pludselig at møde en man kan snakke dansk med!
Her i weekenden var jeg i Ibarra, en by cirka 2 timers kørsel fra Quito. Hele min hostfamilie, undtagen dem jeg bor hos, bor der. Det første vi gjorde der var at få en is, lavet på en hel speciel lokal måde, og den smagte fantastisk! Om aftenen tog jeg med min hostmor og hendes søster tro jeg det var, til en naboby hvor vi overværede valget af byens dronning. Jeg siger tror det var hendes søster fordi familien er ENORM! Min mor har 8 søskende og min far 9og min mor har 18(!) fætre og kusiner så jeg kan slet ikke finde rundt i hvem der er hvem.
I nabobyen, Cotacachi, kom vi ind i et afspærret område og sidde på den forreste række fordi hende min mors søster havde været dronning engang, og nu var en vigtig person der (vistnok præsident for den forening der arrangerede byfesten). Valget af dronning var startskuddet til hele byens ugelange fejring. Vi så præsentationen af pigerne udenfor, og så gik vi op til en af min mors veninder der havde en altan lige over/ved siden af scenen. Så vi kunne sidde i varmen og se det hele, for der bliver rigtigt koldt om aftenen. Hun have et par sønner og en datter, og datterens kæreste var der også. En af sønnerne snakkede godt engelsk så vi snakkede samen hele aftenen. Da vi var tilbage i Ibarra var klokken halv 3 om natten. Næste morgen skulle min bror deltage i et 10 km løb så det var vi ude og se. Hvis jeg havde haft nogle ordentlige sko med skulle jeg havde løbet 5 km. Det havde jeg desværre ikke.
Senere tog vi over til en anden af min mors søstre der har en udvekslingsstudent fra USA boende. –vi kørte alle sammen en tur og så en super flot sø. Så tog vi på et lille lokalt spisested og fik Empanadas (staves?). Det er slags ej med indbagt enten kød, grøntsager eller ost og det er helt sikkert en af mine Ecuadorianske livretter.
Om aftenen kørte vi hjem igen, men måske skal vi derned igen næste weekend, hvor vi skal ud og ride, det glæder jeg mig til!

Indtil videre har jeg også været på ækvator, og det var surrealistisk at stå med en fod på hver halvkugle.

Det blev et lidt langt indlæg så jeg venter med at skrive mere. Det må i få når jeg igen får mig taget sammen 

Ps. Jeg beklager den elendige grammatik og alle stavefejlene men dem må i leve med hvis i vil læse min blog 

Der kommer et par billeder på senere men det havde jeg ikke lige tålmodighed til + jeg skulle ind til stadiumet og se en fodbodkamp. Liga, de nye champions of southamerica mod et andet hold. Liga vandt skal det lige siges :)

fredag den 20. august 2010

På vej..

Så er tiden endelig kommet. Jeg sidder i toget på vej mod Københavns lufthavn Kastrup. Med mig har jeg to store kufferter og min håndbagage. De sidste to dage har jeg brugt på at pakke, pakke og pakke.
Jeg tror endnu ikke det helt er gået op for mig hvad det egentlig er jeg skal, men efterhånden som toget nærmer sig København stiger spændingen.
Den værtsfamilie som jeg skal ned til besår af en mor der er matematiklære, en far der arbejder i en sportsbutik, en søster på 28 og en bror på 32. De har også en datter på min alder men hun er i Grenå det år jeg er i Ecuador. De bor i hovedstaden Quito og efter sigende skulle de bo meget centralt. De har en kæmpe familie der bor cirka 2 timer fra Quito, og der tilbringer de mange af weekenderne og ferierne.
I lufthavnen i København skal os 5 danskere der skal til Ecuador mødes. Derfra flyver vi til Amsterdam hvor der kommer uvekslingsstudenter på fra bl.a. Frankrig og Schweiz.
Jeg kan ikke vente med at møde min værtsfamilie og se landet Ecuador. Det bliver hårdt det første stykke tid for mine værtsforældre snakker ikke et ord engelsk, og det eneste spanske jeg kan stammer fra et meget lille kursus for et par måneder siden, der mest lagde vægt på grammatik.
Men mere kommer til senere når jeg er vel ankommet :)

mandag den 12. april 2010

Mit første blog-indlæg :)

Her er det så :) Mit første indlæg :)
Der er ikke så meget at skrive endnu men jeg er helt vildt spændt på at komme afsted. Jeg er især spændt på hvor i landet Ecuador jeg bliver placeret :) Der er stadig lidt over 4 måneder til jeg rejser men lige pludselig så er tiden kommet hvor jeg skal af sted. Jeg er så spændt!
Når jeg er afsted vil jeg forsøge løbende at opdatere min blog. På den måde skal jeg ikk ehele tiden bruge min tid på at sende mails til alle folk :)