Et år som udvekslingsstudent

Velkommen til min blog :)

Her vil jeg forsøge at skrive lidt om mine oplevelser i det kommende år som udvekslingsstudent gennem rotary.

Kom gerne med en masse kommentarer og spørgsmål :)



fredag den 1. oktober 2010

En dramatisk dag

Jeg beklager at jeg er så super dårlig til at få skrevet herinde men her kommer der en opdatering om i går.
I går var rimelig dramatisk. Dagen startede helt normalt, der var ingen rygter eller noget som helst. Det var faktisk fuldstændigt normalt lige indtil klokken 12. Da kom inspektøren ind i klassen og begyndte at sige en hel masse på spansk. Klassens første reaktion var ”Jahh”, det var da de fik af vide at skolen var aflyst næste dag, fredag. Men så blev alle mere eftertænksomme.
Det inspektøren havde forklaret klassen var at der ikke var mere politi i hele landet. Præsidenten, som er meget omdiskuteret og som mange vist hader, havde besluttet at som en del af regeringens spareplan blev politiets bonusser afskaffet. Det blev alle politifolkene sure over så de nedlagde arbejdet og demonstreret i stedet. Det betød at der slet ikke var noget fungerende politi i et land hvor der i forvejen er ekstremt mange røverier.
Skolen sendte alle hjem med skolebusserne klokken 1:40 hvor skolebusserne er ledige til min skole. Alt offentlig transport var nedlagt og der var utroligt få biler og mennesker på gaden.
Skolebusserne ændrede deres ruter så alle kunne blive kørt hjem og undervisningen blev aflyst næste dag.
I mellemtiden var folk begyndt at røve forretninger, tankstationer, banker og hvad folk ellers kunne komme til. Politiet havde overtaget kontrollen i lufthavnen der lukkede helt ned og folk var i protester både for og imod præsidenten.
Politiet havde kastet gas efter præsidenten, så han var nød til at tage ind på et hospital. Her omringede politiet ham og spærret ham inde i hospitalet. Det hospital hvor det foregik ligger ca. 10 blokke fra mit hus.
Jeg tog bussen hjem med en af mine gode venner Noel fra Frankrig. Han bor kun 2 blokke fra hospitalet så det var for farligt for ham at tage hjem, så vi tog hjem til mit hus.
Overalt i fjernsyn og radio var det det eneste. Nu var det endda i alle de store danske medier. Nu havde præsidenten erklæret Ecuador i undtagelsestilstand for at militæret kunne overtage nogle af politiets funktioner. Samtidigt truede han med at opløse parlamentet.
I løbet af aftenen var situationen stadig uændret og pludselig kunne mig og Noel høre skudsalver fra mit værelse. Det var ikke mere and 5 blokke væk. I fjernsynet så vi politi der brændte dæk af, smadrede vinduer og slog folk. Folk smadrede endda dørene indtil det offentlige fjernsynsstudie og brød ind. De var vildt urealistisk at se sådan noget i fjernsynet og så forgik det lige i nærheden. Flere gange så vi Noels hus i fjernsynet omgivet af røg og folk med maskinpistoler.
Da klokken var omkring 9-10 om aftenen kom de regeringsvenlige militære tropper og angreb de politifolk der holdt præsidenten indespærret og befriede ham. Mindst en politimand blev dræbt.
Det endte med at Noel sov i mit hus fordi det stadigt var alt for farligt omkring hans hus.
Lige nu er der ro på situationen. Nogle politifolk er tilbage på arbejde men bl.a. bankerne er stadig lukket pga. mangel på politi.
Nu må vi se hvordan situationen udvikler sig her i weekenden før vi ved om der er skole mandag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar